Indlæg

I denne episode af podcastserien ”Befri dig selv for stress” får du muligheden for at prøve en mentaltræning. Tina guider dig til fysisk velvære ved en live mentaltræning. Inden du lytter til Podcasten, kan du derfor med fordel lægge eller sætte dig godt tilpas.

Når vi er udfordret med stress, har vi en tendens til at trække vejret overfladisk og spænde op i kroppen.

Når vi er udfordret med stress, har vi en tendens til at trække vejret overfladisk og spænde op i kroppen. Derfor er det godt med denne mentaltræning omkring fysisk afspænding, der samtidig også har fokus på en dybere vejrtrækning.

Selvom du ikke er udfordret af stress, kan du sagtens lytte med til denne mentaltræning, for de fleste af os har godt af en velfortjent pause og spænde af i kroppen.

Jeg håber du lytter med, og giver dig selv fuld opmærksomhed. ??

Lyt til episode 6 her: Podcast – episode 6 – fysisk velvære.

Kh. Mitzi og Tina.

I denne podcast episode får du indsigt i, hvad det er der sker i kroppen, når du påvirkes af stress. Bliv klogere på, hvorfor kroppen reagerer som den gør.
Spændende og tankevækkende forskning inddrages og giver dig indsigt i stressens mange aspekter.


? Lyt med og få samtidig 3 gode råd til at komme stressen til livs. Samtidigt indeholder dette afsnit lette og effektive værktøjer til at hhv. reducere din stress og få et overblik over dine reaktionsmønstre.

Lyt til podcast – #5 – klik her.

En podcast serie om stress med stresscoach og mentaltrænere Tina Nielsen og Mitzi Svenstrup.

Vi stiller skarpt på hvad stress er for en størrelse, hvordan du som lytter kan styrke din mentale sundhed og få redskaber til at befri dig selv fra stress og bekymringer, når vi indimellem er udfordret. ??

Kh. Mitzi og Tina.

Duften af gran, knas og lækker julemad fylder december måned – og samtidig også mange forventninger, gaveindkøb arrangementer og en lang to-do liste.

I dette særafsnit får du hjælp og inspiration til at få mindre julestress og dermed skrue op for juleglæden. Vi svarer også på spørgsmål, som en af vores lyttere har skrevet til os om.

Du har muligheden for at lytte med her via linket. Eller du kan finde vores podcasts på Apple Podcasts. https://www.spreaker.com/user/9786839/julfinal2019

Vi håber at kunne inspirere dig til at komme af med bekymringer og stress og samtidig styrke din mentale sundhed i vores podcastepisode nr. 3.

Glædelig jul fra Mitzi og Tina.

Vi er så glade for den interesse og modtagelse vi har mødt omkring vores podcastserie “Befri dig selv for stress”.

Vores andet afsnit er nu udkommet, og du har muligheden for at lytte med her via linket.

Eller du kan finde vores podcasts på Apple Podcasts.

Vi håber at kunne inspirere dig til at komme af med bekymringer og stress og samtidig styrke din mentale sundhed. Skal du være med fra starten, så er det nu du skal komme med ombord og lytte til de første afsnit. ?

De bedste hilsner fra Tina & Mitzi.

Ofte når man er stresset så kører hjernen på højtryk, og tit har den gjort det i lang tid uden måske at have lagt mærke til det. 

Hjernen kører fysiologisk hurtigere, når vi er stresset og hjernen kører samtidig mere på autopilot. 

Det sker helt automatisk og ikke noget du bestemmer dig for. Det styres nemlig af en del af vores nervesystem som du umiddelbart ikke har kontrol over, der kaldes for det autonome nervesystem. 

Det autonome nervesystem har stor betydning i forhold til stress, og det kan opdeles i 2 modsatvirkende systemer:

  • Det sympatiske nervesystem
  • Det parasympatiske system

Det sympatiske nervesystem sørger for at kroppen bliver klar til kamp eller flugt. 

Det parasympatiske system er vores afslapningssystem, der sørger for at skabe ro og fred igen, så der kommer balance i kroppen. 

Som metafor kan det sympatiske nervesystem sammenlignes med speederen, og det parasympatiske nervesystem kan sammenlignes med bremsen.

Hvis der er balance mellem de 2 dele, er vi i balance. 

Men hvis vi er stressede, vil den sympatiske del, der aktiverer kroppen, være mest i brug. 

Vi er bygget smart

Det er ret smart system vi har – hvis vi bliver jagtet af en sabeltiger, så skal vi ikke tænke så meget over det, vores hjerne klarer det for os, vi fokuserer, så vi reagerer i tide. De trusler vi oplever i den moderne verden, kan være lidt mere diffuse. Vores hjerne reagerer på samme måde, om det er et rovdyr, en mail, bekymringer eller at vi skal præstere. 

Få balancen i hele vores system tilbage

Derfor er det vigtigt at vi får ro i hjernen igen. Ved at få ro i hjernen, får vi balance i hele vores system igen.

Som en del af stressen sker der ofte det, at vi kører mere og mere på autopilot. Og dermed er vi mindre og mindre rationelle. Ved at få hjernen ned i gear igen vender fornuften tilbage. 

Når hjernen kommer ned i gear, når vi kommer i balance, så får vi også overblikket tilbage. Så får vi også vores problemløsningsevne tilbage. Så kommer nærværet igen. Så får vi balance i vores følelser igen.  

Flere mentale teknikker

For at skabe balance og genskabe roen kan du bruge flere teknikker. Jeg arbejder med simple vejrtrækningsøvelser (se mit indlæg ”trækker du vejret”) og så bruger jeg evidensbaseret mentaltræning.

Når vi er stressede, kan vi have en tendens til at overhøre den parasympatiske del, men med mentaltræning kan vi ”tvinge” os i balance igen, fordi mentaltræning skaber ro for os. 

Effekterne af mentaltræning

Grunden til at det er godt at lære teknikker til få hjernen ned i gear med mentaltræning er, at det giver: 

  • Mere ro
  • Mere nærvær
  • Højere pytgrænse
  • Får hjernen ned i gear (lavere frekvens) 
  • Overblikket tilbage
  • Mere rationel igen
  • Følelserne i balance igen 

Mentaltræning får dig ned i Alpha og Theta niveau, som er gavligt for din hjerne. (Vil du vide mere om hjernebølger og Alpaha og Theta, kan du læse mit blogindlæg, der hedder ”Hvad sker der i hjernen , når vi er stressede?”) 

Mentaltræning foregår hvor du sætter dig, eller lægger dig og lytter til mentaltræning ca. 15 minutter.  

Vil du vide mere? 

Vil du vide mere om mentaltræning og hvordan det kan få din hjerne ned i gear igen, så er du velkommen til at kontakte mig på 60542274.

De bedste hilsner fra Tina. 🙂