Indlæg

Hvad er det egentlig der sker med os, når vi står i så uvant en situation som Corona-krisen?

Når Danmark lukker ned og Corona-tiderne kommer helt tæt på, så udløser det en reaktion i vores hjerne. Når vi oplever stress, så sætter hjernen helt automatisk i gang med at producere stresshormoner. Det kan f.eks. både være kortisol og adrenalin.

Selvom denne reaktion sker helt automatisk, så er det vidt forskelligt fra person til person, hvordan vi håndterer selve situationen. For nogle er det enkelt og lige til – for andre volder det problemer, der kan stige i takt med tiden, der går.

Kæmp eller flygt!

I urtiden, hvor udfordringerne krævede en hurtig, fysisk indsats i form af kamp eller flugt, så er det ikke den samme indsats der kræves den dag i dag. Selvom vi nogle gange kan have lyst til at give chefen én på tuden (altså kæmpe), eller stikke halen mellem benene og løbe ud af et møde (flygte fra situationen), så er det næppe hensigtsmæssige reaktioner. Men kamp eller flugt reaktionen aktiveres stadig i vores system.

Vi ville instinktivt flygte fra sabeltigeren, når vi fik øje på den tilbage i urtiden. Det er dét samme, der sker i kroppen på en sabeltiger, når den jagter et bytte, som dét, der sker i kroppen på byttet, der bliver jagtet. Både sabeltigeren og mennesket er stressede i situationen. Biologien er den samme både for sabeltigeren og for byttet.

Du kan kæmpe eller flygte – opleve situationen som positiv eller negativ.

Du kan overveje om du føler dig mest som byttet, der bliver jagtet? Eller som sabeltigeren, der er på jagt?

Den akutte stress er helt naturlig, og alle oplever den en gang imellem. Situationen kan føles positiv eller negativ, alt efter om vi er det der er på jagt efter et bytte, eller om vi føler os jagtet.

I stedet for at kæmpe eller flygte, så har vi den dag i dag brug for hurtigt at få ro i tankerne, at overskue og prioritere.

Nu ved du, at den reaktion du har oplevet, er ganske naturlig.

Det kan være at dit system har sendt besked til dig om at der er fare på færde i disse corona-tider, usikkerhed omkring smitterisiko, og hvad der skal ske. Usikkerhed om økonomi og job, nogle oplever tryghedsfølelsen forsvinder eller bliver mindre. Andre kan opleve, at det er utilfredsstillende ikke at kunne arbejde, eller arbejde på meget nedsat blus. Alt sammen noget, der kan give frustrationer og uro.

Men der er noget du selv kan gøre. For at få det bedre.

Du kan se på, hvad du har kontrol over og indflydelse på her og nu.

Beslut dig for at vende dig mod nuet, slippe bekymringerne og fokusér på det som du rent faktisk har kontrol over, og indflydelse på.

Hvad kan du kontrollere lige nu?

  • Din positive indstilling.
  • Hvordan du overholder retningslinjer fra Sundhedsmyndighederne.
  • Begrænse din tid på sociale medier og se lidt færre nyheder – udvælg gerne få, pålidelige kilder til at få nyhederne fra.
  • Hvilke sjove ting kan du finde på derhjemme?
  • Hvordan kan du forkæle dig selv? F.eks. et dejligt fodbad eller andre rare ting.
  • Find en måde hvordan du kan skabe struktur i din ”nye” hverdag.
  • Husk på, at du gør en forskel – hvis du overholder retningslinjerne fra myndighederne, så er du med til at passe på udsatte borgere og sørger for at Danmark hurtigere kan få epidemien på retur.
  • Prøv at få sovet og hold en normal døgnrytme.
  • Spis sundt og varieret.
  • Hold dig mentalaktiv – læg et puslespil, hør en mentaltræning, læs den bog du ikke har haft tid til at læse det sidste halve år, hør musik og syng.
  • Hvordan kan du glæde andre? (samtidig med at du gør det på afstand) – ring eller brug Messenger videoopkald, Zoom, Microsoft Teams, Facetime eller andre muligheder for at holde kontakten til familie, venner og en sød kollega. Måske de bliver gladere end du tro. Det føles rart at glæde andre.

Nogle af ovenstående input er fra Sundhedsstyrelsens gode råd om mental sundhed, som jeg har samlet til dig, kombineret med mine egne bedste råd til situationen.

 

Jeg håber du har fået inspiration til at holde fokus på dét, som du har kontrol over og indflydelse på.

Tak fordi du læste med.

 

Pas godt på dig selv derude. ?

 

De bedste hilsner fra Tina

Denne episode af podcastserien ”Befri dig selv for stress” handler om, hvordan hjernen påvirkes af stress. Vi forklarer om hjernebølger, og om vores nervesystem. Du vil få gode råd med på vejen, så du får din hjerne ned i gear. ?

”Befri dig selv for stress” er en podcastserie, der blandt andet handler om at styrke din mentale sundhed og befri dig selv for stress og bekymringer. ??

Hver måned udgiver vi en ny episode. Vi vil dele vores viden om stress, kombineret med evidens på området. Vi vil samtidig give konkrete råd og redskaber til vores lyttere.

De bedste hilsner fra Mitzi og Tina.

 

 

Ofte når man er stresset så kører hjernen på højtryk, og tit har den gjort det i lang tid uden måske at have lagt mærke til det. 

Hjernen kører fysiologisk hurtigere, når vi er stresset og hjernen kører samtidig mere på autopilot. 

Det sker helt automatisk og ikke noget du bestemmer dig for. Det styres nemlig af en del af vores nervesystem som du umiddelbart ikke har kontrol over, der kaldes for det autonome nervesystem. 

Det autonome nervesystem har stor betydning i forhold til stress, og det kan opdeles i 2 modsatvirkende systemer:

  • Det sympatiske nervesystem
  • Det parasympatiske system

Det sympatiske nervesystem sørger for at kroppen bliver klar til kamp eller flugt. 

Det parasympatiske system er vores afslapningssystem, der sørger for at skabe ro og fred igen, så der kommer balance i kroppen. 

Som metafor kan det sympatiske nervesystem sammenlignes med speederen, og det parasympatiske nervesystem kan sammenlignes med bremsen.

Hvis der er balance mellem de 2 dele, er vi i balance. 

Men hvis vi er stressede, vil den sympatiske del, der aktiverer kroppen, være mest i brug. 

Vi er bygget smart

Det er ret smart system vi har – hvis vi bliver jagtet af en sabeltiger, så skal vi ikke tænke så meget over det, vores hjerne klarer det for os, vi fokuserer, så vi reagerer i tide. De trusler vi oplever i den moderne verden, kan være lidt mere diffuse. Vores hjerne reagerer på samme måde, om det er et rovdyr, en mail, bekymringer eller at vi skal præstere. 

Få balancen i hele vores system tilbage

Derfor er det vigtigt at vi får ro i hjernen igen. Ved at få ro i hjernen, får vi balance i hele vores system igen.

Som en del af stressen sker der ofte det, at vi kører mere og mere på autopilot. Og dermed er vi mindre og mindre rationelle. Ved at få hjernen ned i gear igen vender fornuften tilbage. 

Når hjernen kommer ned i gear, når vi kommer i balance, så får vi også overblikket tilbage. Så får vi også vores problemløsningsevne tilbage. Så kommer nærværet igen. Så får vi balance i vores følelser igen.  

Flere mentale teknikker

For at skabe balance og genskabe roen kan du bruge flere teknikker. Jeg arbejder med simple vejrtrækningsøvelser (se mit indlæg ”trækker du vejret”) og så bruger jeg evidensbaseret mentaltræning.

Når vi er stressede, kan vi have en tendens til at overhøre den parasympatiske del, men med mentaltræning kan vi ”tvinge” os i balance igen, fordi mentaltræning skaber ro for os. 

Effekterne af mentaltræning

Grunden til at det er godt at lære teknikker til få hjernen ned i gear med mentaltræning er, at det giver: 

  • Mere ro
  • Mere nærvær
  • Højere pytgrænse
  • Får hjernen ned i gear (lavere frekvens) 
  • Overblikket tilbage
  • Mere rationel igen
  • Følelserne i balance igen 

Mentaltræning får dig ned i Alpha og Theta niveau, som er gavligt for din hjerne. (Vil du vide mere om hjernebølger og Alpaha og Theta, kan du læse mit blogindlæg, der hedder ”Hvad sker der i hjernen , når vi er stressede?”) 

Mentaltræning foregår hvor du sætter dig, eller lægger dig og lytter til mentaltræning ca. 15 minutter.  

Vil du vide mere? 

Vil du vide mere om mentaltræning og hvordan det kan få din hjerne ned i gear igen, så er du velkommen til at kontakte mig på 60542274.

De bedste hilsner fra Tina. 🙂