En afgørende kompetence der styrker din generelle glæde, dit selvværd og ikke mindst øger din robusthed, er din selvregulering.

Selvregulering dækker over begreber som selvkontrol, behovsudsættelse, selvdisciplin og impulskontrol. Det kan du læse mere om i mit indlæg om selvregulering – del I.

Her lovede jeg at dele nogle øvelser med dig. Og de kommer i det her indlæg. Du skal være opmærksom på, at der er mange muligheder og måder at træne din selvregulering på. Det er forskelligt fra person til person, hvad der lige er det rette at gøre. Det kommer blandt andet an på hvad det er for område du gerne vil styrke i dit liv, og selvfølgelig også om, hvordan du er som person, for der er forskellige indgangsvinkler at gribe det an på.

En mild måde at starte på

En mild måde at starte på er med behovsudsættelse. Når der er noget du har glædet dig til at nyde – det kan være et glas vin fredag aften eller et stykke chokolade – så vent 10 minutter med at nyde det. Så vil din selvreguleringsmuskel styrkes. Denne øvelse er bedst for dem som er gavmilde med, hvor mange lystfyldte fristelser der tilbydes, og godt ved det er lidt i overkanten.

Sig nej til ting du har lyst til

Det lyder måske lidt mærkeligt, men den er god nok: En anden måde er at sige nej til ting du har lyst til! Det kan være i en periode, 1 dag, eller hvad der end er det rigtige for dig i din situation, og hvad der giver mening for dig.

Det bliver et valg for dig. Så du har det fuldstændige frie valg til at sige nej tak i situationer, hvor du vælger dét, og til at sige ja tak i andre situationer, hvor det giver bedst mening for dig.

I morgen vil jeg dele min egen historie med dig og komme med en konkret øvelse til, hvordan du får det fuldstændige frie valg og styrker din selvregulering.

Mange hilsner fra Tina. 🙂

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *