Godmorgen, jeg håber du har haft en dejlig weekend. 🌞
Denne dejlige mandag morgen byder på en opfordring til at fokusere på taknemmelighed. 🙏

Forskningen viser ved forskellige studier, at vi bliver gladere og mere optimistiske, når vi er taknemmelige. Der er altså en klar gevinst ved at træne taknemmelighed. Det kan påvirke både din fysiske og psykiske velvære. Oveni købet er det endda gratis, og noget vi alle kan gøre brug af. Det er samtidig en måde at få fokus på de gode og positive ting i din hverdag.

Så min opfordring til dig er at øve dig i taknemmelighed. 💚 Kort og godt find en lille notesbog eller skriv en note på din mobil.

I dag er jeg taknemmelig for……
I dag er jeg taknemmelig for……
I dag er jeg taknemmelig for……

Det kan være store ting og små ting, som du er taknemmelig for.

Ting som du vil sige tak for. Det er kun 3 bogstaver – T A K – men et ord, der har så stor betydning og effekt. Det er samtidig også en måde at sætte pris på de ting, du måske tager for givet.

Selv de helt små ting i hverdagen tæller. Det kan være duften af din morgenkaffe, at solen skinner, buschaufføren der ventede 5 sekunder ekstra på dig, da du kom løbende. Eller det kan være din kollega er sød at hente te til dig, en god snak med en kær person, din hund der bliver glad for at se dig, den kærlighed du oplever, eller hvad du nu har i dit liv at være taknemmelig for.

Sådan gør du
💚 Der er en klar fordel ved at skrive det ned – i stedet for at tænke det / have det oppe i hovedet. Dels bliver du fri for at holde styr på det oppe i hovedet, dels så kan du senere kigge tilbage i din notesbog og se hvad du tidligere har været taknemmelig for.

💚 Afsæt 5 minutter om dagen – gerne sidst på dagen – hvor du skriver ned, hvad du er taknemmelig for i dag. Prøv at få følelsen af taknemmelighed med, så du mærker din taknemmelighed.

💚 Bemærk og observer for dig selv, hvad du oplever i takt med at du træner din taknemmelighed, og hvilke forbedringer du oplever.

Ved at gøre det til en vane at fokusere på taknemmelighed, så får du din hjerne til at fokusere på det gode og dejlige i dit liv.

Så med de ord vil jeg ønske dig en rigtig god dag og uge i taknemmelighedens tegn. 🙏

De bedste hilsner fra Tina. 🌞

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *