Det kan være at du har vinterferie her i uge 7 eller uge 8, eller holder nogle dage fri. Hvor du trækker stikket, holder fri fra arbejdet og hverdagen – hvor du rigtig får ladet op. Eller holder du egentlig helt fri? Og får du ladet helt op? I sommers skrev jeg en inspiration til dig om, hvilke spørgsmål du med fordel kan stille dig selv i din sommerferie.

Ét af spørgsmålene er ”hvordan lader du op?”

Her kommer lidt mere inspiration omkring emnet. Det gode er, at spørgsmålene kan du stille dig selv uanset om det er sommerferie, vinterferie eller hvilken som helst slags ferie. 🙂 Har du tænkt over, hvordan du lader op?

Sørger du for at samle energi og være ladet næsten helt op ?

Hvor meget er du ladet op lige nu, på en skala fra 1-10? Hvor 1 er næsten ingen energi og 10 er spring fyldt med energi.

Hvad gør du for at komme op på 8, 9 eller 10?

Det er meget forskelligt, hvordan vi hver især samler energi. Nogle gør det sammen med andre mennesker, nogle samler energien ved at være sig selv.

At komme ud i naturen og få et frirum kan for mange give energi og velvære – en måde at lade op på. Andre søger motion, ro, mentaltræning eller noget helt fjerde.

I denne sammenhæng er det vigtigt at huske på, at lade dig selv op og samle egen energi, ikke skal forveksles med at være egoistisk. For når du selv er ladet op og er i overskud, kan du begynde at dele ud til andre, og være der for andre.

Forestil dig iltmasken som er ombord på flyene…. Hvis der skulle blive brug for det, er du nødt til at give dig selv iltmasken på, førend du kan hjælpe andre. Mind dig selv om dette – så du får ladet dig selv op 🙂

Jeg ønsker dig god ferie, og god fornøjelse med at du får ladet dig selv helt op.

Mange hilsner
fra Tina 🙂

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *