Vil du gerne have mere glæde og selvværd?

Så er det tid til inspiration til hvordan du får mere glæde i hverdagen og øger dit selvværd.

For nylig havde jeg en coaching session med en rigtig dejlig pige, og her havde vi en snak om det her med den indre kritikker. En indre kritikker som hele tiden hakker, og siger ”du burde da også kunne klare dét og dét”.

Hendes krav til hende selv var tårnhøje. På den måde var hun hele tiden bagefter, og så var det selvforstærkende, for så kunne hun hakke lidt mere på sig selv.

Det er der mange andre der også kan nikke genkendende til. Derfor er der her inspiration til, hvad du stiller op i sådan en situation.

Her er vigtigt at spørge dig selv når du sætter krav for din dag (hvad du skal nå);

  •  hvor realistisk er det?

Sætte barren lidt ned, så dine forventninger til dig selv bliver realistiske. Der skal også være plads til andet end ”to do’s”, så du også har noget tid til dig selv. Egen tid kan vi kalde det. Hvor du kan gøre noget godt for dig selv, så du har noget du glæder dig til hver dag. For du ER det værd.

Du er det værd

På den måde får du både en succesoplevelse at reelt at kunne nå dine ”to do’s”, og der bliver også rum til DIG.

  • Læg mærke til dine succesoplevelser, hæft dig ved dem,
  • og tænk over, hvad det betyder for dig at have opnået det?

Et andet godt spørgsmål at stille sig selv hver morgen er;

  • hvad glæder jeg mig til i dag ?

Så der også er små glæder i hverdagen, det kan være stort som småt. Faktisk er det et af mine yndlings spørgsmål, og hver morgen spørger jeg mig selv om det.

Bemærk de små glæder i hverdagen

En anden central ting vi også havde en snak om var accept.

  • Hvad skal der til for at acceptere, hvad du kan nå?
  • Hvad skal der til at acceptere at du har brug for en pause, eller hvad det nu er du har brug for?

Jeg håber du får glæde af denne inspiration, så du får mere glæde i din hverdag og øger gradvist dit selvværd.

De bedste hilsner

fra Tina.

Power

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *