Kender du det med, når du taler med en ven eller veninde, så falder snakken hurtigt på alt det du har travlt med at lave. Det spændende projekt på arbejdet, som du er i gang med – fritidsaktiviteterne og alt det du får til at gå op i en højere enhed af to do’s og planer.

Men hvor tit taler du egentlig med din ven eller veninde om, hvor i hverdagen du finder plads til en stille stund? Dit stille sted.

Jeg er nysgerrig på, hvor du finder plads til stilhed i hverdagen?

Mange mennesker finder ro og et stille sted i naturen, for den kan bare noget, den dér natur. 🙂 Men det er meget forskelligt fra person til person, hvor vi hver især finder stille steder. Det kan også være at lytte til rolig musik, eller noget helt tredje.

Personligt har jeg flere stille steder. Naturen gør helt sikkert noget for mig. Jeg er vild med at komme ud i naturen, og jeg opnår en ro og stilhed indeni. Mentaltræning er også et af mine favorit stillesteder, her har jeg ”helle”, og lader mig selv op samtidig med. Eller det kan også være når familien samles, og der midt i det hele, at der opstår stilhed og taknemmelighed inden i mig.

Hvor finder du plads til dit stille sted i din hverdag? Og hvad betyder det for dig?

Mange eftertænksomme hilsner fra Tina. 🙂

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *